tirsdag den 10. marts 2009

Performance, fritid og en basketskade

Her kommer lige et par billeder mere - nu er det jo efterhånden lidt tid siden sidst!

Jeg regner også med at få lagt nogen flere billeder ud på Facebook-albummet. Pt. har jeg skadet foden og er derfor nødt til at blive på værelset, indtil jeg igen er fit for trappebestigning og almindelig gang. Så jeg satser på at få tid til at lægge et par billeder ud på albummet engang i morgen ;)

Anyway - her er et udpluk af hvad mit liv har stået på i den forgangne tid:


Kenneth har haft fødselsdag, og blev fejret ganske flot her på skolen! Cathay Future har ligefrem en fødselsdagsafdeling, så der kom vi allesammen op. Her stod den på dans med en udklædt Mickey Mouse og forskellige lege, hvor vi blev mere eller mindre til grin foran de fremmødte kinesiske lærere - på scenen skulle vi efterabe et temmelig svært dansemove og gentage en bizar kinesisk sætning. . Men underholdende var det nu, og maden var lækker ;)

Jeg har i øvrigt aftalt med vores kontaktperson Becky, at vi vil prøve at holde en Danish Day på et tidspunkt. Så bliver det kinesernes tur til at sige "Rød grød med fløde"! ;)


En dejlig forårsdag var vi en gruppe som tog ud til storcentret Maigo. Og det er VIRKELIG stort! Der er ca. 7 etager og butikker så langt øjet rækker. Her står Susie og Bama og efteraber en Vero Moda-reklame. Desværre er priserne generelt ret høje, men det lykkedes mig at få en flot silke(agtig) bluse i en kinesisk butik til ca. 110 kr. , oprindeligt 200 kr. Det er dog ikke altid vi har held til at prutte priserne ned, så mange gange bliver vi taget ordentligt ved næsen. Ea og jeg købte fx. en pakke småkager i et meget fattigt kvarter i en lille bod. Senere så Ea de samme småkager i indkøbscenteret E-mart - til den halve pris.

Lørdag den 14. marts fejredes Kvindens Dag her på Cathay Future med et show for skolens forældre. Vi danskere stod for åbningsnummeret: Danseshow til Grease Lightning! Det var ikke helt synkront, men ganske underholdende med røg og lysshow og det hele! Desværre har jeg ikke haft held til at lægge videoen ud. Senere sang vi nationalsangen + Simon og Asger optrådte solo (og jeg var oppe og udtrække et bingovindernummer)
- og så skulle vi i øvrigt også lukke showet af med et Carpenters nummer, som der dog ikke var nogen af os som kunne teksten på ;)


Efterfølgende var der middag sammen med lærerne og cheferne på skolen.

På billedet ses nogen børn, som fremførte et skuespil på engelsk.

Her er et par billeder af Tianjin, som jeg tog på en gåtur med Ea. Billedet nedenfor er fra et marked i et fattigt slumkvarter. Det er noget man skal lede lidt efter her i det fine Hexi-kvarter hvor vi bor, men det var meget interessant at se.

Ja, og så er jeg jo blevet skadet (men er dog allerede i kraftig bedring). Det skete under en basketkamp DK-Kina i går, hvor jeg midt i kampens hede blev høvlet ned af en stor kineser. Jeg var efterfølgelde på hospitalet hvor jeg blandt andet fik taget røntgen. Det var egentlig meget sjovt at prøve at være på et (ret flot) kinesisk hospital - selvom det gjorde MEGA ondt i min fod.

En temmelig opsvulmet fod, som senere blev blå-gul-grøn (ja det lyder ret sært..)


Det var alt for nu :) Hav det godt!