Dejlige Beijing!

Nu har jeg haft min første turist-tur - og hold fast hvor var det skønt!

Sent lørdag aften tog Asger, Christina (som er på 3-ugers besøg) og jeg lyntoget til Beijing - 333 km/t var det oppe på! De andre danskere var allerede ankommet dagen i forvejen, men Asger og jeg skulle undervise om lørdagen (vi havde blandt andet en "open class", det vil sige at vi skulle undervise en klasse ude i skolens indgangshal, mens alle forældrene kiggede på - men det gik faktisk rigtig godt), og kunne derfor ikke tage afsted før lørdag.

White Party
Efter at have beundret Beijing by night fra taxaen, fandt vi de andre danskere på vores hostel i Beijing centrum - og sikke et syn der mødte os! Alle var klædt i hvidt og klar på fest, for aftenen stod nemlig på YEN WHITE - techno-fest hvor mere eller mindre alle har hvidt tøj på. Vi havde købt billetter temmelig land tid i forvejen, og YEN WHITE var faktisk den oprindelige grund til, at vi overhovedet tog til Beijing.

Himlens Tempel og indsnusning af natte-stemninger
Søndag tog alle de andre hjem igen (de skulle arbejde mandag), mens jeg blev for at udforske Beijing sammen med Ea og Christina. Ea arbejder ikke mandag, og jeg havde fået lov at flytte min undervisning i Babyclass fra mandag til fredag, så der var mulighed for den helt store turisttur. Det var rigtig fedt, dels at få set nogen store turistattraktioner men også det at komme uden for Tianjin. Selvom Tianjin er spændende, må man se i øjnene, at der er meget mere at se i Beijing. Her begyndte jeg virkelig at føle, at jeg er i Kina. Der er masser af flotte, gamle, farverige bygninger, cykeltaxier, gademad og de såkaldte hutonger - gamle, tætte bebyggelser. Vores hostel var faktisk placeret midt i en hutong, så vi fik rigtig Kina ind på livet!

Hutong-liv nær vores hostel

Efter at have fået en god vestlig frokost (den kinesiske mad smager skam godt, men derfor kan man da godt have lyst til spaghetti bolognese eller sandwich en gang imellem :)) på vores hostel, begav vi tre piger os ud på eventyr. Vi tilbragte hele eftermiddagen i det såkalte Himlens Tempel, som er et mange hektar-stort område med et flot tempel i konfuciansk bygestil, samt forskellige andre gamle bedesteder. Her trak kejseren sig tilbage engang imellem i de tidligere tider, når der skulle bedes, fastes m.m.

Himlens Tempel

Omridset af en bygning i Himlens Tempel-parken

Efter nogen timer var benene godt slidt, og det var tid for Christina at komme tilbage til Tianjin. Ea og jeg besluttede os for at tage over til et te-hus vi havde læst om, hvor der skulle være forskellige forestillinger - blandt andet Beijing Opera. Det var dog et voldsomt fint sted vi var kommet til - priserne for en kande te lå på mellem 300 og 5.000 kroner - så vi nøjedes med at nyde den flotte, flotte indretning (og en statue af George Bush); forestillingen har vi til gode til en anden gang. Det var egentlig meningen, at vi ville have fundet et andet sted at se en forestilling, men på vejen blev vi grebet af den kinesiske aften-stemning, og før vi vidste af det var vi i gang med at øve vores prutte-om-prisen-evner (det er virkelig en kunst at prutte hernede, og man kan ligeså godt vænne sig til, at kineserne sætter en voldsomt forurettet mine på, så snart prisen er ved at være bare nogenlunde nede på dét, den egentlig BØR være), spise små kandiserede æbler på spyd og opleve de mange små butikker og deres sjove udvalg. Og så fik vi alligevel vores te, da en ekspedient inviterede os ind i en teforretning til smagsprøver på både blomsterte og grøn te-småkager. Ja, der var nærsmest ikke det de ikke havde; selv en slankete, som i følge ekspedienten end ikke vil fede, selvom man putter sukker i...!

The Great Wall
Ifølge Mao er man ikke en rigtig mand, før man har besteget Den Kinesiske Mur. Nu har vi i hvert fald to mandfolk på holdet!

Egentlig havde vi tænkt os at tage en tur ud til en bjergpark uden for Beijing, men blev opfordret af en kinesisk lærer til at tage ud på muren, inden den bliver alt for oversvømmet af turister (og tro mig, der var allerede ganske mange på en kold mandag i marts!). Vores hostel i Beijing arrangerer ture ud til Badaling-muren, men Ea og jeg er jo nogen barske vikinger, så vi tog den hele vejen på offentlig transport - og det gik forrygende godt, så det er vi lidt stolte af ;)

Det er lidt svært at forklare, hvad der er så great ved The Great Wall - men den er virkelig noget særligt! Dels er det fantastisk at tænke på den 2.000 år lange historie, og dels var det en virkelig skøn udsigt - især fordi jeg efterhånden har tilbragt ganske mange uger inde i Tianjins storby. Der var bjerge så langt øjet rakte, og ellers bare tomhed. Og på trods af de mange turister nåede vi, efter at have vandret i noget der ligner fem timer (dog med pauser til at spise både sandwich, majskolber og tørret frugt i store mængder), faktisk at opleve en flot stilhed på en turistfri strækning.

Billeder fra Badaling Great Wall. Den var temmelig stejl nogen steder!

Både Ea og jeg er høje og ret lyse - så vi var næsten lige så store attraktioner på muren som selve muren var! Vi måtte efterhånden sige nej til de mange forespørgsler fra folk som ville fotograferes med os, men denne gamle kone nænnede Ea dog ikke at sige nej til.

Vi var tilbage i selve Beijing ved aftensmadtid, så vi snuppede lidt gademad i lommerne og begav os så mod togstationen. Her kom vi til at vente et par timer (de fleste toge til Tianjin går åbenbart fra Beijing South Station..), for derefter at havne i et langsom-tog fyldt med trætte arbejdere. Det var sjovt og "autentisk" med sådan en tog-tur fremfor det dyrere lyntog. Vi snakkede med en mand overfor, som fortalte, at han tager toget om morgenen kl. 8.00, og er hjemme igen kl. 23.30. Det er en lang arbejdsdag!

Og os - vi var hjemme akkurat to minutter i midnat. Mine fødder blev lige plejet med et fodbad, og så var det ellers lige på hovedet i seng med minderne om et par dejlige og oplevelsesrige dage!